Fans skal vælge UEFA EURO 2020-freestylere

Publikum skal stemme på deres favorit-freestylere, som skal repræsentere hver af de 12 værtsbyer

Fansene får chancen for at blive landstræner og vælge de personer, som skal repræsentere deres land ved UEFA EURO 2020.

Your Move – talentkonkurrencen, der skal vise os de mest originale og kreative freestylere, street- og panna-eksperter på tværs af Europa – giver to heldige vindere fra hver af de 12 værtsbyer muligheden for at tage del i UEFA European Championships 60 års jubilæum ved at blive UEFA EURO 2020-freestylere.

Liv Cooke og Tobias Becs, officielle UEFA EURO 2020-freestylere og indehavere af adskillige verdensrekorder, har skåret hundredvis af video-bidrag fra hvert land ned til en shortlist, og nu giver de magten videre til fansene, der skal vælge deres favorit-tricks.

Vinderne kommer til at repræsentere deres værtsby ved at være en del af events under EM-slutrunden, heriblandt ved kampe, i fanzoner og under trophy tour'en.

Og fans får indflydelse på, hvem der skal vælges til denne once-in-a-lifetime-mulighed ved at vælge deres favoritter blandt de shortlistede tricks, færdigheder og kunster. Alle der stemmer deltager automatisk i lodtrækningen om billetter til enten finalen eller en kamp i værtsby, trøjer med autografer eller fodbolde.

Tobias Becs sagde: "At udvælge de shortlistede til Your Move har været en af de sjoveste og sværeste opagver, jeg har haft. Talentet, kreativiteten og entusiasmen fra alle hjørner af Europa er virkelig inspirerende."

Liv Cooke opmuntrede folk til at deltage ved at sige: "De evner, der bliver vist frem repræsenterer hver værtsby ved næste års turnering, og jeg opfordrer alle til at vælge, hvem de synes skal være en del af det hele. Freestyling handler lige så meget om at udtrykke sig selv som om fodbold, og folk vil lære meget, når de ser de fantastiske videoer og vælger deres favoritter."

Fra Dublin til Baku, skal de shortlistede freestylere nu vente i seks uger på at finde ud af, om de er blevet valgt. En af dem er 18-årige Laura Dekker fra Holland, som startede med at freestyle for fire år siden, efter hun havde set en lave et trick på Instagram.

"Min største bedrift som freestyler indtil videre er at blive europæisk mester, så nu går jeg efter verdensmesterskabet! Freestyle er virkelig mit liv. Det jeg elsker allermest er at optræde og vise folk mine nye tricks, så det ville være helt utroligt at være en del af EM 2020," sagde hun.

Javier Sanz Aguilar, en 27-årig freestyler fra Madrid, har freestylet i omkring 12 år. "En af de største grunde til, at jeg elsker freestyle er fællesskbet." Sagde han. "Alle er altid så venlige, at det føles som om, man har kendt hinanden i flere år. Jeg er kæmpe fodboldfan, så jeg ville elske at opleve EM 2020 fra en anden vinkel og repræsentere Spanien ved den her europæiske turnering," udtalte han.

Joe Ashworth, der er 23 år, håber, at han skal repræsentere Glasgow ved EM 2020, og han synes, at byen er et fantastisk sted til turneringen. Han tilføjer: "Glasgow er en by med en rå fodboldpassion, som jeg aldrig har set lignende andre steder. Folk her kommer til at give Hampden Park den bedste atmosfære i turneringen – og det vil jeg spille en ledende rolle i!"

For mere information, inklusiv hvordan du stemmer på din foretrukne freestyler, besøg venligst:  https://www.uefa.com/uefaeuro-2020/your-move/ før den 30. september 2019 kl. 14.00.