Flemming Povlsen gøres til EM-ambassadør

Af Klaus Jensen

En fornem titel til den tidligere EM-vinder.

I 2020 skal Danmark være vært for fire kampe ved EM. DBU har i den anledning udnævnt Flemming Povlsen til EM-ambassadør.

Den tidligere landsholdsspiller får til opgave at promovere EM. Det er dermed også ham, som skal forsøge at lokke en god portion af de i alt 1000 frivillige til at deltage.

Flemming Povlsen betragtes stadig som et landsholdskoryfæ. Han var i 1992 med i Sverige, da Danmark overraskede alt og alle ved at løbe med EM-pokalen.