John Sivebæk deltager i lodtrækningen til EURO2020

Til sommer er København én af 12 værtsbyer for EM i fodbold, der som en del af fejringen af 60-årsjubilæet for slutrunden afholdes i 12 lande fordelt ud over Europa.

Derfor har UEFA valgt, at den endelige lodtrækning til slutrunden skal gøres anderledes end vanligt og har inviteret 11 spillere til at foretage lodtrækningen, hvor 24 hold skal inddeles i seks puljer.

De 11 spillere på hvad UEFA kalder “EURO XI” repræsenter hver af de ti nationer, der har vundet EM i fodbold mindst én gang. For at stille med fuldt hold inviteres der to spillere fra et enkelt af landene.

John Sivebæk, der var med til at vinde Europa Mesterskabet i Sverige i 1992, repræsenterer Danmark. Han indgår i en fiktiv 4-3-3 opstilling med spanske Iker Casillas som målmand.

Sammenm med den tidligere spanske landsholdsmålmand venter UEFA på et endeligt udsagn fra de andre ’udtagne’ spillere, og derfor offentligøres den endelige startellever til at foretage lodtrækningen først endeligt senere. For John Sivebæk bliver det en stor oplevelse at deltage i EM-sammenhæng igen:

-Jeg betragter invitationen som en stor ære, siger John Sivebæk til TV3 Sport.

John Sivebæk var med i alle Danmarks fem kampe i EURO 92 og er i alt noteret for 87 landskampe fra 1982 til 1992 som repræsentant for Vejle Boldklub, Manchester United FC, AS Saint Etienne, AS Monaco FC og Pescara Calcio 1936.

Den endelige lodtrækning til EURO2020 kan ses direkte på TV3+ og VIAPLAY den 30. november 2019.