16 ting du bør vide om at være Host City-frivillig til EM på hjemmebane i 2021

Vil du helt tæt på fodboldfesten, når Danmark i sommeren 2021 lægger græs til EM på hjemmebane? Du kan få en oplevelse for livet, hvis du melder dig på frivillig-holdet til EURO2020. Tilmeldingen lukker den 4. oktober.

København danner næste sommer rammerne om EM-slutrunden i fodbold sammen med 11 andre europæiske værtsbyer.

Fra den 11. juni til den 11. juli byder København velkommen til at hav af fodboldfans og turister, og i den forbindelse skal 1400 frivillige vise København og det danske EM-værtskab frem fra sin bedste side.

De frivillige spiller en altafgørende rolle i at gøre EM på hjemmebane til en fest både i og omkring Parken samt i Football Village på Ofelia Plads og ude i København.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Her er 16 ting, du bør vide om at være Host City-frivillig til EURO2020.

……

1) Du kan bl.a. melde dig til at skabe det fedeste content til EURO2020’s platforme og hjælpe til i mediecentret i den store Football Village på Ofelia Plads. Host City: MEDIA CENTRE CONTENT PRODUCTION

2) Football Village på Ofelia Plads bliver sammen med Parken epicentret for fodboldfesten i København. Alle EM-slutrundens 31 dage vil der være aktiviteter i Football Village, og du kan melde dig til hjælpe fans og forbipasserende godt i gang med aktiviteterne. Host City: FOOTBALL VILLAGE VOLUNTEER

3) Ingen EM-slutrunde uden storskærmsarrangementer. Melder du dig som frivillig til Public Viewing skal du bl.a. være med til at få disse aktiviteter til en folkefest. Host City: SAFETY AND SECURITY PUBLIC VIEWING

4) Hele København kommer til at boble af fodboldfest under EURO2020. Og der kommer til at være nogle store særarrangementer ude i byen, hvor de frivillige spiller en central rolle. Host City: FOOTBALL VILLAGE & SPEC

5) Alle frivillige I Host City København får base i frivilligcentret i Skuespilhuset på Ofelia Plads. Herfra kan du være med til at hjælpe alle andre frivillige med at få den bedste EM-oplevelse ved at servicere med alt fra frokost til en vigtig kopi af et vagtskema. Host City: VOLUNTEER CENTER

6) Som Host City-frivillig i lufthavnen bliver du mange tilrejsende fans’ første møde med EURO2020 i København. Skal du byde velkommen til fodboldfest i Danmark? Host City: FANGUIDE & AIRPORT

7) Smil – det smitter. Som fanguide ude i byen bliver du ambassadør for og ansigtet på EM-slutrunden i København. Det er dig, der skal give information til alle interesserede om EURO2020, vise vej til Parken og Football Village på Ofelia Plads fra udvalgte steder i København. Host City: FANGUIDE & AIRPORT

8) Alle 1.400 frivillige inviteres til en kæmpe frivilligfest, når de fire EM-kampe i Parken er spillet.

9) Som Host City-frivillig skal du have seks vagter i løbet af EM-slutrunden fra den 11. juni til den 11. juli 2021. Der er stor fleksibilitet, så hvis du gerne vil være på vagt sammen venner eller familie, så kan vi sagtens planlægge det.

10) Hvis Parken er epicentret for fodboldfesten i København, så er Football Village på Ofelia Plads smeltediglen. I 31 dage i træk er der et bredt udvalg af aktiviteter og underholdning for alle aldre og interesser med Københavns Havn og Skuespilhuset som et fantastisk bagtæppe.

11) Alle frivillige modtager en lækker tøjpakke fra Adidas.

12) Alle frivillige får god mad og drikke, mens de er på vagt.

13) Man skal være fyldt 16 år senest den 1. maj 2021 for at blive frivillig til EM.

14) Inden det hele går løs, bliver alle frivillige lært op i deres specifikke funktion, så alle – udover Adidas-uniformen – er klædt bedst muligt på til at gøre EURO2020 i København til en fest.

15) Det kan lyde kliché-agtigt, men ikke desto mindre er det sandheden. EURO2020 bliver en once in a lifetime oplevelse! Sandsynligheden, for at Danmark igen bliver værter for en EM-slutrunde for herrer, er minimal. Så det er med at melde sig som frivillig denne gang.

16) Sidste frist for at melde sig til er søndag den 4. oktober kl. 23.59.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Har du spørgsmål eller udfordringer med tilmeldingen, så tag endelig fat i os på frivillig@dbu.dk