Q&A

I vores Q&A kan du gå på opdagelse i Billetter til storskærmsvisning, Generelt, Transport, Fans på stadion, Frivillige og Billetter. Her kan du få svar på dine spørgsmål. 

Hvis du ikke finder det magiske svar i denne Q&A, så har du rig mulighed for at henvende dig direkte til UEFA med dine spørgsmål omhandlende EURO 2020 eventet. Du finder siden ved at klikke her

Billetter til storskærmsvisning

Det er kun købers navn, der er angivet på billetterne i din ordre. Som køber er du ansvarlig for, at dine egne oplysninger på billetten er korrekte. De oplysninger kan senere anvendes til en evt. smitteopsporing for dig selv og dine gæster.

Hvis du har købt fire billetter på samme ordre, skal du som køber ankomme sammen med samtlige af dine gæster på ordren. Din ordrer scannes ved indgangen til storskærmsvisning.

Du skal vise ID samt corona-pas – og endnu bedre dit digitale corona-pas – ved indgangen til storskærmsvisningen. Du opfordres desuden til at bære mundbind ved indgangen af hensyn til vores medarbejdere. Børn op til 15 år er fritaget for at skulle fremvise corona-pas.

Det er muligt at købe billetter til koncerter og kampe, hvis arrangementet ikke er udsolgt. Du køber din billet på billet.copenhageneuro2020.dk.

Hvis en kamp eller koncert er udsolgt, vil der ikke være mulighed for billetsalg i døren. Hold derfor øje med arrangementerne på billet.copenhageneuro2020.dk, hvor du kan se, hvilke arrangementer, der er udsolgt.

Send en mail til copenhageneuro2020@dbu.dk, så hjælper vi dig.

Ved udsolgte kampe er det ikke muligt at ændre på pladsbilletter eller sektioner.

Vi opfordrer dig i høj grad til at refundere dine billetter, hvis du alligevel ikke har brug for dem. Det gør du ved at skrive til copenhageneuro2020@dbu.dk.

Vi kan ikke ændre i arrangementer eller lokation for dit event.  

Der er pladsbilletter til kørestolsbrugere på Ofelia Plads til hver kamp og koncert. Du booker din plads til dig selv og evt. ledsager ved at sende en mail til copenhageneuro2020@dbu.dk.

Du skal vise ID i forbindelse med dit coronapas på selve pladsen. 

 

Generelt

UEFA har besluttet, at selvom vi er gået ind i 2021, så kommer turneringen stadig til at hedde EURO 2020. 

Den danske regering og sundhedsmyndighederne skal henover de næste par måneder sammen beslutte sig for, hvor mange fans de vil tillade på stadion. 

Det er endnu for tidligt at sige noget om Football Village på Ofelia Plads. Vi vil rigtig gerne kunne skabe en fodboldfest til sommer, men det skal selvfølgelig være sundhedsmæssigt forsvarligt. Derfor afventer vi regeringens og sundhedsmyndighedernes vurdering. 

Transport

EURO 2020-projektet arbejder tæt sammen med DSB, Movia og Metro. Det betyder, at vi sammen hele tiden laver beregninger på, hvor mange man forventer tager metroen, bussen eller toget til og fra Ofelia Plads, Parken og lufthavnen, for blot at nævne nogle eksempler. Det gør, at vi sammen kan sikre, at der er tog og busser nok til at fragte alle de mange mennesker på en forsvarlig måde. Det er særligt vigtigt i de trængte perioder før og efter kampe i Parken.

Desuden samarbejder vi med P4's trafikinfo, så vi hurtigt kan melde ud, hvis der er trængt omkring visse områder såsom Trianglen eller Rådhuspladsens Metro. På den måde kan vi opfordre folk til at benytte andre transportmidler. 

Fans på stadion

Det kan vi desværre ikke svare på endnu, da beslutningen ligger hos regeringen og sundhedsmyndighederne. Så snart vi ved mere, melder vi det ud. 

Der skal selvfølgelig ikke være fans på stadion, hvis det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er også derfor, at det er sundhedsmyndighederne og regeringen, som tager beslutningen om fans på stadion, da det er dem, som har ekspertisen. 

Det er udelukkende regeringen i samarbejde med sundhedsmyndighederne, som træffer valget om, hvor mange fans der må komme på stadion til sommerens EM. UEFA har ladet det være op til hvert enkelt land at bestemme antallet af tilskuere på stadion, da Coved-19 situationen kan være forskellig fra land til land, når vi rammer juni måned. 

Der kan nå og ske meget frem mod sommer i forhold til Covid-19 - både i Europa, men også inden for de danske grænser. Om der kan komme internationale gæster til Danmark og på stadion til sommer, afhænger af de gældende Covid-restriktioner for indrejse til Danmark på det tidspunkt samt retningslinjerne for tilskuere på stadion til fodboldkampe. 

Frivillige

Hvis du allerede er blevet godkendt som frivillig, så vil vi stadig rigtig gerne have din hjælp til at skabe en fantastisk slutrunde. Hvis der sker nogle ændringer i antallet af frivillige eller lignende, vil du få besked på mail. 

Vores mål er stadig, at 1400 stærke frivillige skal danne rammen for en fantastisk fodboldsommer. Der er både brug for frivillige fanguider og frivillige, der er med til at sikre den gode stemning ved storskærmsvisninger.

Billetter

Billetsalget til EURO 2020 er administreret af UEFA. Det er derfor UEFA, som er ansvarlig for, på en sikker og fair måde, at fordele billetterne alt efter, hvor mange tilskuere der kan være på stadion til sommer. Det ved vi meget mere om, så snart UEFA melder noget ud, om hvad deres overordnede billetstrategi bliver. 

 

Hvis du er forhindret at komme på grund af sygdom, kan du give din billet videre til venner eller familie. Hvordan det praktisk kommer til at fungere, det har UEFA endnu ikke meldt ud. Det er dog ikke tilladt at sælge sin billet videre. 

Alle fysiske- og mobilbilletter bliver leveret, når vi kommer tættere på turneringsstart. Så snart processen med at sende billetter ud starter, vil alle billetkøbere få besked over mail. 

Selvom en kamp bliver rykket til et andet stadion, så gælder din billet som udgangspunkt stadigvæk. I tilfælde af at kampen bliver rykket mere end 50 kilometer væk fra det oprindelige stadion, har du ret til fuld returnering af billetten. 

Muligheden for at få din billet refunderet udløb d. 26 januar. Det vil sige, at det kun er tilfælde af at kampen bliver rykket mere end 50 kilometer væk fra det oprindelige stadion, eller hvis kampen bliver aflyst, at du får dine penge tilbage. 

Der er desværre ikke flere billetter tilbage til nogle af kampene i Parken.