Rettigheder til EURO 2020

Offentlig visning af kampe under UEFA EURO 2020-slutrunden

Rettighederne til EURO 2020 – EM-slutrunden til sommer – er ejet af UEFA. Det indebærer alt kommercielt materiale omkring slutrunden, fx al form for branding, brug af logo og farver, visning af kampe i offentligt rum og lignende. EM-slutrunden er en kommerciel forretning for UEFA, og organisationen tillader derfor ikke, at andre – ud over UEFA´s officielle partnere og leverandører – anvender EURO 2020 i kommercielle sammenhæng eller på anden måde associerer sig med EURO 2020.

Under EM vil UEFA være til stede i København for at sikre, at kun officielle partnere associerer sig med EURO 2020. Al associering med EURO 2020 fra ikke-officielle partnere kan risikere retsmæssige konsekvenser fra UEFA.

Nordic Entertainment Group

Nordic Entertainment Group har købt de eksklusive rettigheder til offentlig visning af kampene ved UEFA Euro 2020-slutrunden.

Alle der vil vise kampe fra slutrunden offentligt skal indgå en aftale med Nordic Entertainment Group. Læs mere her.