PROGRAM FOR BØRN

Der er gratis entré på Ofelia Plads, og det kræver corona-pas at komme ind. Kom ned og oplev mange forskellige aktiviteter fra hele familien hver dag.

11.00 - 14.00
Ferie Camp
FerieCamp kommer til Kids Day i Football Village! FerieCamp glæder sig til EM i København og inviterer 150 børn og unge fra hele byen med til at tage del i byens store fodboldfest. Det er gratis, at deltage og der vil være mulighed for at prøve forskellige aktiviteter som fodbold, panna, street basket og beachvolley på Ofelia Plads. FerieCamp er Københavns Kommunes tilbud om gratis aktiviteter i skolernes fem store ferier for børn og unge i alderen 3-17 år – Hold dig opdateret på FerieCamps øvrige sommerprogrammer her.
11.00 - 14.00
Vandværksted
Kom og leg med havnens rene vand. Vi medbringer store baljer, og du får mulighed for sammen med de to kunstnere Annika Nilsson og Christian Liljedahl fra Børnekulturstedet Karens Minde at lege og eksperimentere med vandets muligheder og begrænsninger. Vi bygger både, flåder, vandmøller og andet, der kan flyde, sejle og synke. Prøv kræfter med det vand, der omgiver Danmark og flyder gennem København. Vandaktiviteterne gælder børn i alderen 1 til 5 år.
11.00 - 14.00
Lav din egen EM trøje
Lad børnene i alderen 3 til 10 år male deres egen EM trøje. Vi stiller t-shirts, maling, pensler og andet udstyr til rådighed. Vi producerer skabeloner, som man kan male efter. Her kan du og dine børn skabe det ultimative minde fra sommeren 2021.
12.00 - 15.00
Freestylers og maskotten Skillzy
Vores dygtige freestylere tilbringer tid på Ofelia Plads og viser imponerende skills med en bold. De følger den officielle EURO 2020 maskot, Skillzy, som børnene kan få lov at hilse på.
12.00 - 15.00
Ansigtsmaling
Hos vores kreative dekoratører er det kun fantasien, der sætter grænserne. Tag børnene med ned på Ofelia Plads, og lad dem for eksempel forvandle til en tiger, løve eller sommerfugl.
13.00 - 14.30
Tim Vladimir og smagsprøver
Kom på kokkeskole med Tim Vladimir! Bliv klogere på madlavning med TV-kokken - naturligvis med masser af lækre smagsprøver. Du kan blot møde op, og opleve det spændende madunivers.
14.00 - 16.00
Basket aktiviteter v. Female Ballers 
Female Ballers inviterer til streetbasket på Ofelia Beach. Der vil være konkurrencer, skill challenges og gode vibes. Kom og vær med og find din indre hooper frem - både børn og unge kan være med. Vi glæder os til at se jer!
15.00 - 18.00
Strøm til Børn
Musikproduktion behøver ikke at være svært. Har du børn i alderen 8 til 15 år, der har en særlig musikinteresse? Så kan Strøm CPH lærer børnene, hvordan man bliver producer på egen musik. Der er to undervisere fra Strøm CPH, der illustrerer, hvordan man laver fede beats, lækre klangflader og ørehængende toner, så man efterfølgende kan producere musikken på en tablet.